Hvem er jeg?

Som person

Jeg er nordjyde med stort N, og derfor er jeg taknemmelig og beæret over at være med til at udvikle vores landsdel og Aalborg Kommunes potentialer. Jeg har stor kærlighed til Aalborg som by, og håber på, at jeg får lov til at være med til at udvikle Aalborg endnu mere i fremtiden. 

Jeg har været medlem af Aalborg Byråd siden 2018. I 2020 blev jeg færdiguddannet efter at have læst Politik & Administration på Aalborg Universitet og arbejder nu som konsulent i Ældre- og Handicapforvaltningen, hvor mit arbejde består i at skabe endnu mere omsorg og nærvær for plejehjemmenes beboere.

Jeg er en passioneret og ambitiøs socialdemokrat, som tror på visionen om, at alle skal være en del af holdet i Aalborg Kommune. Derfor går jeg igen til valg på at styrke kommunens indbyggeres mentale sundhed – ung som gammel. Jeg tror på en mangfoldig kommune, hvor ingen skal udelukkes på baggrund af sin kønsidentitet, seksuelle orientering eller etnicitet. Jeg tror på, at Aalborg kan få den grønne førertrøje på ved at skabe en endnu grønnere hverdag for borgerne. Vi skal arbejde målrettet, energisk og kreativt, men samtidigt også fralægge vores nordjyske forbeholdenhed og tillade os at være ambitiøse. 

Vi er i forvejen den dejligste region i landet, så hvorfor ikke blive de bedste til at styrke den mentale sundhed, være den bedste mangfoldige kommune, og være den grønneste kommune i landet?

Derfor er jeg oprigtigt så glad for i mit virke som byrådsmedlem, hvor jeg kan være med til at arbejde for Aalborg som by og som kommune.

I min fritid elsker jeg at spille musik, hvor jeg selv synger og spiller guitar. Derudover er jeg en fodboldnørd uden lige, hvor jeg følger mit yndlingshold AAB tæt. Jeg bruger meget tid i foreningslivet, da jeg er formand i fodboldklubben Nordens Paris FC, som jeg var med til at starte op i 2016.