

Ingen skal stå alene i Aalborg Kommune!
Omkring 600.000 danskere føler sig ensomme – det svarer til en ud af 10 (Ældre Sagen, 2024), som er mere end 23.000 borgere i Aalborg Kommune. Vi kender alle følelsen af ensomhed – men for dem er det ikke bare en følelse. Det er en del af hverdagen.
Ensomhed rammer på tværs af alder og livssituation. Det kan være unge, der flytter til byen for at studere uden at kende nogen. Det kan være mennesker midt i livet, som kæmper med psykisk mistrivsel og ser fællesskaberne forsvinde, når livet gør ondt. Det kan være dem som mister kontakten til folk i deres netværk af den ene eller anden årsag.
Ensomhed er en alvorlig sundhedsrisiko. Ifølge overlæge og professor Bente Klarlund kan langvarig ensomhed være lige så skadeligt som at ryge 15 cigaretter om dagen. Ensomhed øger risikoen markant for stress, depression, søvnforstyrrelser og hjertekarsygdomme – og kan forkorte livet med helt op til 10 år.
Jeg mener, at det er på tide at vi i Aalborg Kommune tager ensomhed alvorligt. Som kommune har vi ikke råd til at vende ryggen til de borgere, som føler sig alene. Ensomhed er ikke et privat problem – det er et fælles ansvar. Derfor vil jeg som byrådsmedlem arbejde for, at vi i Aalborg Kommune skaber nye fællesskaber, fordi fællesskaber er kuren mod ensomhed.
Handleplan mod ensomhed
Vi skal sætte retningen, samle kræfterne og gøre noget nu!
I Aalborg Kommune findes der allerede mange, som arbejder mod ensomhed – både blandt unge, ældre og sårbare grupper. Men vi mangler en samlet plan!
Jeg mener, at vi har brug for en handleplan, der forbinder skoler, ungdomsuddannelser, foreningslivet og civilsamfundet. Det går ikke, at der borgere, som ikke bliver grebet af vores velfærdssamfund. Alle skal have ret til hjælp, hvis man har brug for det!
Derfor foreslår jeg:
- At Aalborg Kommune udarbejder en handleplan mod ensomhed med konkrete tilbud og indsatser målrettet både unge og ældre.
Fællesskab gennem foreningslivet
Foreningslivet er for alle – ikke for de få!
Foreningslivet i Aalborg Kommune er noget af det stærkeste, vi har. Det skaber struktur i hverdagen, bygger relationer og giver en følelse af fællesskab. Her er man ikke med, fordi man har det svært – men fordi man er en del af noget meningsfuldt.
Men vi må også være ærlige: Ikke alle finder en vej ind. Hvis man er ung og mistrives, eller hvis modet har fået et knæk, kan det føles som at stå med ryggen mod muren bare at møde op. Og det skal vi som kommune tage alvorligt!
Jeg vil arbejde for, at flere får muligheden for at træde ind i et fællesskab, hvor man griner, bidrager og mærker, at man kan gøre noget for hinanden.
Derfor foreslår jeg:
- At Aalborg Kommune styrker adgangen til foreningslivet gennem fritidspas og tætte samarbejder med foreninger, der rækker ud til dem, der har allermest brug for det.
Tidlig støtte gennem stærke partnerskaber
Ingen skal stå alene, når livet bliver svært!
Alt for mange mistrives og føler sig alene. Nogle har været i kontakt med psykiatrien. Andre prøver bare at holde sammen på hverdagen, men mangler nogen at tale med.
Jeg mener, at vi i Aalborg Kommune skal investere langt mere i tidlig indsats og forebyggelse. Jeg har blandt andet været med til at sikre, at vi har gratis psykologhjælp for unge op til 25 år. Når man har det svært, skal der være et sted at gå hen, hvor man ikke bliver målt eller udredt – men bare mødt som den man er. Et sted, hvor der er tid til at lytte, og hvor man kan finde ro og retning.
For nogle vil dét være første skridt mod at få den rette hjælp – for eksempel psykologstøtte. For andre kan det i sig selv være nok til at finde tilbage til hverdagen og føle sig som en del af noget igen.
Jeg vil arbejde for, at alle i Aalborg Kommune har mulighed for at blive mødt med nærvær, værdighed og støtte – uanset hvor de er i livet.
Derfor foreslår jeg:
- At Aalborg Kommune indgår stærkere partnerskaber med Headspace, Social Sundhed, Girl Talk, SIND, eller lignende organisationer, som allerede skaber åbne, trygge samtalerum og fællesskaber for dem, der har det svært.